Hans T. Nielsen

Når venstrefløjen opdager, at intet kan stoppe dem, da et stort flertal af vælgerne er økonomisk afhængige af det offentlige og kun omkring 30 % arbejder i det private.

Citater fra Burkes “Reflections…” og historiker Jonathan Steinbergs “Bismarck – A life”.

Relevant kritik af Yarvin og Co.s tech-aristokrati. Da Edmund Burke i det 18. århundrede forsvarede den jordbesiddende engelske adel mod den fremstormende kapitalistiske handelsklasse, var det netop, fordi han mente, at adelen havde en særlig loyalitet over for sit land. Dens magt var forankret i jorden, historien og de forventninger og forpligtelser, der fulgte med dens privilegier (noblesse oblige). Om den nye klasse advarede Burke polemisk: “The next generation of the nobility will resemble the artificers and clowns, and money-jobbers, usurers, and Jews, who will be always their fellows, sometimes their masters.” (s. 192) En historiker sammenfatter Burkes bekymring: “Land ceases to be identity and becomes a commodity. (…) The land became a mere commodity, an object of trade and not the basis of a stable society.” (s. 21) I dag er det netop denne kapitalistiske klasse, man vil ophøje til en ny adel. En amerikansk tech-elite med internationale formuer, globale interesser og i flere tilfælde også dobbelt-statsborgerskab (Thiel, Musk, Adelson, Lonsdale m.fl.). For Burke er Yarvins model altså det værste fra begge verdener: Aristokratiets magt uden aristokratiets forpligtelser. En adel uden nogen loyalitet over for det land og folk, man er en den af. Noblesse sans oblige (eller måske “Dubai-adel” der altid kan flytte sine aktiver til en kunstig palmeø i Mellemøsten, hvis lokummet brænder.)

Tid til en glædelig fredags-white pill: AI bliver højrefløjens redning. Når man ser, hvor langt AI allerede er nået, er det svært at forestille sig en fremtid uden perioder med betydelig AI-arbejdsløshed. Det er ikke et problem i sig selv. AI vil øge produktiviteten og dermed vores velstand. Men det har en interessant politisk konsekvens: Den økonomiske pris for fortsat masseindvandring, især af ufaglært arbejdskraft fra den tredje verden, vil stige markant. I en verden, hvor AI kan overtage stadig flere arbejdsopgaver, bliver det vanskeligere at forsvare en politik, der samtidig øger udbuddet af arbejdskraft. Øget arbejdsløshed – især blandt unge – bør være en omkostning, selv venstrefløjen, EU og de etablerede centrumpartier kan forstå og dermed disciplineres de til at begrænse indvandringen. Biden-Merkel-lignende masseindvandring bør derfor høre fortiden til. Hvis ikke engang Trump kunne løse problemet med masseimmigration, er sandsynligheden for, at Troels Lund og Messerschmidt kan, nok noget nær nul. Men den glædelige nyhed er, at højrefløjen her får hjælp fra uventet kant: AI vil disciplinere politikere på tværs af politiske skel.