Manderådet

FEMOSFÆREN Et videnskabeligt studie fra 2025 viser den anden side af kønskampen. Her dukker nemlig et opsigtsvækkende resultat op: Had er oftere den dominerende negative følelse blandt brugerne i feministiske onlinefællesskaber end i de undersøgte miljøer fra manosfæren. Det mainstreamfeministiske forum Feminism toppede målingen af had. Hos de berygtede incels var det derimod tristhed, der fyldte mest. Link til hele artiklen i kommentarsporet.

DET BLI'R BEDRE OG BEDRE! Den sønderlemmende kritik af den nye rapport om "Manosfæren" fortsætter, og ikke overraskende får det nu @cybernauterne på banen som apologeter for en undersøgelse, hvis eklatante metodiske svagheder og demonstrativt underlødige data bør blive fast pensum på alle Danmarks højere læreanstalter i de kommende år. Vi minder læserne om, at det netop var de samme Cybernauter, der med et brag blev dumpet som kandidater til at lave rapporten, efter at det bl.a. kom frem, at deres chefideolog, den selverklærede "queer-feministiske anarkist" Maia Kahlke Lorentzen, fejrede branden på Børsen i sin tale til Sankt Hans med ordene "Mit år peakede da Børsen brændte. Det var et stort øjeblik for mig. Jeg har faktisk planer om at få det tatoveret på benet." Det hjalp ikke på kandidaturet, da det samtidig blev afsløret, at Cybernauternes bestyrelsesforkvinde Anne Katrine Raahede Hansen står bag den stærkt mande-, TERF- og hetero-hadske "Krænkelseskulturellememes" på Instagram, samtidig med at hun altså synes, hun og hendes organisation er de helt rette til igen og igen at lave stærkt tendentiøse rapporter om mænd for offentlige midler. Her er Aminata Corr Thranes reaktion: "Også Cybernauterne har blandet sig i debatten om den farlige manosfære i Danmark. Cybernauterne beskriver sig selv som »En forening og et netværk af eksperter i cybersikkerhed og digitale medier, som tilbyder kurser, rådgivning og foredrag«. De udbyder blandt andet foredrag, workshops og kurser i »manosfæren«. Pris ukendt. De har ofte optrådt som eksperter i kvindehad og »manosfæren« hos DR, ligesom de sammen med organisationen DareGender modtog 510.350 kroner for at udarbejde rapporten »Under indflydelse – Veje ind i ekstreme digitale fællesskaber gennem køn og maskulinitet«. Cybernauternes indspark i den igangværende debat om manosfæren handler denne gang om at tilbagevise påstanden om, at manosfæren i Danmark er en konspirationsteori, med henvisning til min egen tekst i nærværende avis og til andre kritikere af den nye rapport. Maia Kahlke Lorentzen sætter sig således til at forklare »de her mennesker«, hvad en konspirationsteori er: »En konspirationsteori består på den ene side af en teori – det vil sige en forklaring på virkeligheden, man ikke har noget dokumentation for – og en konspiration. Og en konspiration det består altså af en lille hemmelig gruppe mennesker, som prøver at tilrane sig magt, tilrane sig penge, påvirke historiens gang på en eller anden måde, gennem hemmelige planer og sammensværgelser.« Altså en klokkeklar definition, som 1:1 beskriver den bizarre manosfære-turné, landets ligestillingsminister Ane Halsboe-Jørgensen er på, hvor hun advarer en masse om manosfærens farlige indflydelse på danske unge mænd og snakker udenom, når hun bliver spurgt til dokumentation. Mig bekendt er der ingen, der betvivler eksistensen af det indhold, man i rapporten kategoriserer som »manosfæren«, men det lader Lorentzen altså til at have fået indtryk af. Og så tilføjer Maia Kahlke Lorentzen noget opsigtsvækkende. Hun finder det komisk, at anklagerne om konspirationsteorier kommer fra blandt andet Manderådet, som ifølge hende har »nogle forestillinger om, at der sidder nogle feminister og sådan styrer hele Danmark og får milliarder af kroner, baseret på sådan nogle meget kreative udregningsmetoder«. Underforstået at dét skulle være den egentlige konspirationsteori. Men er det nu også det? Når erklærede aktivister får ikke bare promoveret, men finansieret deres aktivistkarriere af fælleskassen, og i samme ombæring opnår afgørende indflydelse på den offentlige samtale? Som ligestillingsdebattør Allan Schmidt skrev i Berlingske, handler debatten om »manosfæren« i høj grad om definitionsretten. Og da Allan Schmidt i 15 år har kæmpet for drenge og mænds ligestilling, er han ifølge rapporten »Manosfæren i Danmark« blevet en del af den farlige »manosfære«, ligestillingsministeren vil bekæmpe. Og man skal da være demonstrativt blind for ikke at kunne se den feministiske slagside, når det kommer fra offentligt finansierede rapporter, der skal gøre os klogere på dette og hint – men som sjældent gør netop det. I stedet udgrænser de helt legitime synspunkter i debatten ved at kategorisere dem som »farlige«. Således bliver en alarmistisk, feministisk, marxistisk, aktivistisk mærkesag til en »ekspertvurdering«. Fremfor at undersøge virkeligheden bekræfter rapporterne bestemte politisk vedtagne sandheder og feministiske udgangspunkter. De leverer kuraterede skræmmebilleder, der kan hjælpe bestemt politik på vej. Og der er noget særligt ondskabsfuldt ved at lade danske mænd medfinansiere den ultimative dæmonisering af danske mænd, der kæmper for danske mænds rettigheder."

UGENS ANBEFALING Se Deadline med @AneHalsboe og Christian Bennike @chrbennike - link i kommentarsporet. Interviewet afslører, at det for ligestillingsministeren handler om en feministisk-ideologisk dagsorden, som rapporten havde til formål at bekræfte - på trods af data! Rapporten kan slet ikke bære ministerens kategoriske konklusioner. Men virkeligheden og sandheden er sekundære størrelser: The future is female...

FIKTIONSFEMINISME Berlingskes knivskarpe debatredaktør, @AminataCorr , skærer helt ind til benet og kalder 'Manosfæren' en "feministisk konspirationsteori": "Noget af det, der kendetegner en konspirationsteori, er en fast syndebuksforklaring på en stor krise. Dertil kommer, at teorien mangler beviser samt ideen om, at de manglende beviser mangler, fordi nogen dækker over det. Således kan man med det kollektive selvsving omkring den ih-så-åh-så farlige »manosfære« i Danmark sætte flueben efter flueben. 1. Krisen Den store krise manifesterede sig for alvor, da den ultrapopulære tv-serie »Adolescense« så dagens lys. Jeg mindes ikke før at have set et fiktionsprodukt i så stort omfang give en feministisk kæphest medvind på ridestien. Som drama var serien ganske vist fantastisk, men desværre så fantastisk, at den sendte meningsdannere, organisationer og sågar politikere på jagt efter »den danske manosfære«. Den måtte jo findes, nu når serien var så god, ikke? I serien hører vi, at drengene på skolen ser videoer med Andrew Tate, så det måtte jo være et spørgsmål om tid, før et dansk pigebarn mistede livet til »manosfæren«, ikke? Pludselig var den feministisk etablerede sandhed – at der kan trækkes en lige linje mellem kvindedrab og en bebumset og bebøjlet teenager, der ser en video om stereotype perspektiver på køn – allemandseje. 2. Manglende beviser »Det er skræmmende læsning. Ny rapport viser, at kvindehadet i Danmark er stigende. Og mere udbredt end vi gik og troede,« skrev medlem af Folketinget for Socialdemokratiet Trine Bramsen på Facebook. Men alt, hvad Bramsen her påstår, er decideret forkert. Det mest skræmmende ved Center for Digital Pædagogiks rapport om »manosfæren« er, hvor dårligt den er udført. Som ligestillingsdebattør Allanschmidtdk gennemgik punkt for punkt i Berlingske, kan rapporten slet ikke bære de efterfølgende bastante konklusioner – endsige sine egne. I rapporten understreges det, at stikprøven ikke er repræsentativ, og den indeholder ingen historisk sammenligning af danskernes holdninger til kvinder. Hvad der til gengæld ikke nævnes, er, at det »manosfæriske« indhold, der får danske drenges telefoner til at flyde »over med kvindefjendsk indhold«, udgør sølle 0,25 procent af det indhold, de i øvrigt kun 29 unge mænd udsættes for i undersøgelsen. Således er det mest skræmmende, hvor ringe en rapport, der kan slippe ud af Center for Digital Pædagogik og Analyse & Tal. Der er ingen beviser for, at kvindehadet i Danmark skulle være stigende eller for den sags skyld mere udbredt, end vi troede. Hvem end »vi« så er. 3. Nogen dækker over det Algoritmen. Den mest uhyggelige og uigennemskuelige skurk, man som kønspolitisk aktivist kunne have fået foræret. Den har intet ansigt, men eksisterer kun som en sort boks, der vil os det ondt, og som parerer ordrer fra kapitalismens nye hemmelighedsfulde guder i Silicon Valley. Så når den storslåede rapport om »manosfæren« i danske unge mænds feeds kun finder en forsvindende lille plet af indhold på 0,25 procent, er den oplagte forklaring ikke, at problemet er forsvindende lille. Næ nej, fraværet af beviser bliver i sig selv et bevis på, hvor farlig og snedig algoritmen må være." I Manderådet mener vi, at det her beskrevne fænomen fortjener sit helt eget ord i Nyfeministisk Ordbog: 'Fiktionsfeminisme' Når nyfeminister bruger opdigtede historier som bevis for eksistensen af toksisk maskulinitet og mainstream kvindehad.

"HAT OG BRILLER" Kritikken fortsætter med at hagle ned over den nye rapport om 'Manosfæren' i unge danske mænds feeds. Her er det @Weekendavisen og en professor på Aarhus Universitet, der fælder dom: ".... Det lyder meget skræmmende, at unge mænd udsættes for kvindehad efter blot 21 sekunders scrolling. »Alle voksne bliver nødt til at begrave den der forestilling om, at man fint kan overlade børn og unge til sig selv på internettet, fordi der foregår utrolig mange skadelige ting i onlineuniverserne,« lød den dramatiske konklusion fra Christina Egelund. Problemet er bare, at rapporten, som de skræmmende konklusioner baserer sig på, er hat og briller. Det har både Kristeligt Dagblad og Berlingske siden kunnet påvise. Den er baseret på data fra 29 unge mænds aktivitet på TikTok i et år. De blev i gennemsnit eksponeret for såkaldt »manosfærisk« indhold 290 gange. Det kan måske lyde af meget, men det er det overhovedet ikke. De 29 mænd har nemlig været eksponeret for 114.000 videoer. Rapporten undlader at nævne, at det »manosfæriske« indhold derfor blot udgør 0,25 procent af videoerne. En dråbe i havet. Af samme grund vurderer professor i statskundskab på Aarhus Universitet Martin Vinæs Larsen, at stikprøven tværtimod peger i retning af, at kvindehadsk indhold er et stærkt begrænset fænomen i de 29 mænds feed. Betyder det så, at vi kan konkludere, at kvindefjendsk indhold på TikTok slet ikke er et problem? Nej. For rapporten er ikke engang repræsentativ. Man kan slet ikke konkludere noget som helst ud fra den. »Jeg synes ikke, at det er særligt nuanceret,« siger Martin Vinæs Larsen til Kristeligt Dagblad. Han er alt for flink. Det ville være mere retvisende at kalde rapporten en omgang manipulerende sjusk .... .... I den nuværende moralske panik hører man konstant om unge mænd, der slår sig selv i ansigtet med en hammer for at få bedre ansigtstræk. Et fænomen, der er kendt som »bonesmashing« og kan spores tilbage til den såkaldte looksmaxxer-influencer Clavicular, der gjorde det i en kort periode. Hver gang der tales om de unge mænd og den farlige manosfære, hører man om, hvordan ungdommen angiveligt kan drives til at stå og slå sig selv i hovedet med en hammer. Således også i denne rapport, hvor det omtales med stor bekymring. Det lyder da også helt gak med den hammer, og heldigvis mangler vi da også at få præsenteret bare ét eneste eksempel på en dansk dreng, der har haft gang i hammeren foran spejlet." Hvornår mon Ane Halsboe-Jørgensen og Christina Egelund forholder sig til kritikken? De var begge meget hurtigt ude med panikagtige konklusioner på baggrund af rapporten. Og nu viser det sig altså, at der slet ikke var grundlag for panikken. Faktisk tværtimod. Så er det vel kutyme, at man skynder sig at korrigere sine fejl? I hvert fald hvis man ønsker at bevare bare en lille smule troværdighed... @AneHalsboe @ChristinaEgelun #dkpolitik